| I forbindelse med en langvarig højre ”tennisarm” og/eller ”musearm” opsøgte jeg Lafrenz Sundhedsklinik i Hornbæk. Jeg var på forhånd ret skeptisk over for akupunktur og alternative behandlingsformer. På den anden side havde jeg rigtig ondt i armen og vidste, at man tilbyder akupunktur også i det etablerede sundhedsvæsen f.eks. i forbindelse med fødsler.
Det var fra starten en både faglig, personlig og kompetent oplevelse at møde Mia Lafrenz, som både er uddannet akupunktør og sygeplejerske. Blandingen og viden fra netop de to uddannelser gør, at man føler sig tryg. Mia Lafrenz bruger sin viden fra begge områder og får på denne måde et helhedsblik over problemer og løsninger. Mia Lafrenz starter med at ”udrede” problemet og går så i gang på en særdeles behagelig måde. Samtidig og under hele forløbet er Mia rigtig god til at formidle hvad og hvorfor hun gør, som hun gør og svarer beredvilligt på spørgsmål.
I løbet af ca. 10 behandlinger var problemet helt løst, samtidig med at Mia opdagede og fik løst nogle andre småskavanker, jeg ikke helt selv vidste, jeg havde.
Tilbage står at mine fordomme om akupunktur blev gjort helt til skamme, så jeg nu er sikker på, at akupunktur kan bruges til helbredelse og lindring i en lang, lang række forhold på lige fod med det etablerede sundhedssystem. Og noget man må tænke ind som en naturlig mulighed, og tror jeg, noget som i en lang række tilfælde i virkeligheden er bedre. En helbredende behandling uden medicin.
Dato: 18 November 2013 Af: Peter Grønholt, Hornbæk |