Akupunkturens Historie
"Jeg har hørt, at i de ældste tider levede menneskene helt op til ethundrede og tyve års alderen uden at vise tegn på svaghed i deres bevægelsesevne, men i dag svækkes menneskene før de bliver treds år gamle. Skyldes dette forandringer i vores omgivelser, eller skyldes det menneskelige fejl?
Sådan begynder Su Wen første del af Nei Jing, der er verdens ældste bog om medicin. Dette spørgsmål blev stillet af den kinesiske kejser Huang Di, også kaldet "Den gule Kejser", som levede for mere end 45 århundrede siden. Hans minister og læge Chi Po svarede ham: "I gamle dage levede mennesker i overensstemmelse med Tao-princippet. De overholdt loven om Yang og Yin, var sobre, levede et regelmæssigt og enkelt liv uden udskejelser eller misbrug. Af denne grund kunne de leve, sunde på sjæl og legeme, og derfor kunne de leve deres naturlige livsmål til ende og dø, når de var mere end et hundrede og tyve år gamle".
"Vor tid" vil her sige for 4500 år siden, men man har arkæologiske akupunkturrelaterede fund, der går tilbage til 1000 - 4000 f. Kr.
Lærebogen Huang Di Nei Jing er efter nyere forskning skrevet omkring 2 århundreder f. Kr. Den er skrevet som en samtale mellem "Den gule Kejser" og hans minister Chi Po. Nei Jing består af to dele i 18 bind.
Første del medicinteori og anden del terapi. Bogen indeholder detaljeret medicinsk og kirurgisk viden. Den har endnu megen autoritet ved sin rigdom på iagttagelser og lære om forebyggelse og behandling af lidelser.
Fra Han (Huang) dynastiets tid (206 - 24 f. Kr.) har man sikre fund, der dokumenterer brug af metalnåle (guld, bronze, stål), samt skriftlig dokumentation for moxa terapi.
Akupunktur fra Japan til Europa
Fra ca. 1600-tallet får akupunkturen stor udbredelse i Japan. Vesten kendte intet til kinesisk medicin før det 17. århundrede, da de første jesuittermissionærer af Ludvig den 14. blev sendt til Peking. Disse jesuitter var forbløffede over, hvad kinesiske læger afslørede for dem med slående beviser. Da de vendte tilbage til Europa, fortalte de om deres oplevelser. Det var dem, der opfandt ordet akupunktur, fra det latinske acus = nål og punctura = punktur.
Medicin blandt kinesere
Den mest berømte udgivelse i det 19. århundrede er "Medicin blandt Kinesere", skrevet i 1863 af Dabray, fransk konsul i Kina, men først med George Souliè de Morant begyndte akupunkturen for alvor at gøre fremskridt. Som 20-årig blev Souliè de Morant sendt til Kina som repræsentant for en bank. På grund af sit kendskab til kinesisk, blev han i begyndelsen af 1900-tallet ansat af Udenrigsministeriet som fransk konsul i Shanghai.
Da der udbrød en koleraepidemi i provinsen Yünnanfu, blev han sendt der til. Han blev overrasket over, at behandlingen med nåle havde bedre resultater end medikamentbehandlingen. Han begyndte at studere denne behandlingsform, og opnåede at blive officielt anerkendt af visekongen af Yünnan i 1908 og senere fik han en høj udmærkelse af den kinesiske regering, der gav ham akademikerrang. Da han vendte tilbage til Frankrig efter 20 års ophold i Kina, blev han spurgt, om han ville afsløre, hvad han havde lært og idag er der stor enighed om at Souliè de Morant skal have æren for at have gjort Vesten opmærksom på akupunkturens fordele.I 1950 blev han foreslået til kandidat til Nobelprisen i fysiologi.
Efterkrigstiden til idag
Efter anden verdenskrig blomstrer akupunkturen mere og mere op, særlig i Frankrig og Tyskland. I 70'erne formaliseres uddannelserne i England og USA. I 80'erne udgives vestlige akupunkturtidsskrifter (f.eks. "The Journal of TCM" i London, fra ca. 1980).
I Danmark blev akupunkturen for alvor taget i brug efter en landsretsdom i 1987, der stadfæstede, at ikke lægeuddannede personer lovligt kunne praktisere akupunktur, når der forelå en supervisionsaftale med en læge og fra den 1/1 2007 blev det tilladt alle, såvel personer med som uden autorisation, at benytte nåleakupunktur i behandlingsmæssigt øjemed. (Lov nr. 451 af 22. maj 2006).
Det seneste årti har skabt en helt anden holdning til akupunktur og hvor det før blev betragtet som ”lidt alternativt” så er kendskabet i dag så udbredt at de flest ved at akupunktur virker og mange danskere har benyttet akupunktur. Hele 45,2 % af befolkningen har anvendt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt, svarende til 1.976.000 personer viser rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) som er den fjerde nationale undersøgelse af sundhed og sygelighed i perioden 1987-2005 og dette tal er vokset siden. Vi bruger alternativ behandling som aldrig før, både som supplement til almindelig lægebehandling og til at opretholde en god livskvalitet.
Kilde: Praktiserende akupunktører, www.aku-net.dk, SIF
